Mohamad

mohamad

Mohamad Damascene

Da krigen i Syrien begyndte, kunne alle mænd i alderen 18-49 år indkaldes til hæren. Familien forlangte derfor, at min lillebror og jeg rejste ud af landet. De mente, det var forkert at slå andre mennesker ihjel. Min mor sagde, at vi skulle tage til Libyen i nogle måneder, fordi vores onkel boede der. Når krigen stoppede, kunne vi komme tilbage.

I to år var vi i Libyen. Arbejdede 14 timer i døgnet, alle årets 365 dage. Ventede kun på at vende hjem. Efter at have været udsat for endnu et væbnet røveri, der hvor vi boede, besluttede vi at forlade Libyen. Hvad nu? Krigen stoppede ikke, og vi kunne ikke komme tilbage. Derfor besluttede vi at rejse til Europa.

Sammen med 50 mennesker fra mange lande sad vi en hel uge indespærret i en lille lejlighed i en havneby og ventede på at krydse Middelhavet. En kold nat i april, hvor havet var i oprør, skulle vi af sted. Det viste sig, at båden kun var omkring 10 meter lang. Vi var bange og ville ikke sejle med en lille båd, der havde alt for mange mennesker ombord.

Læs teksten i sin helhed her

Mohamad Damascene er fra Damaskus hvor han havde sin egen frisørsalon. Er nu igang med at videreuddanne sig til frisør i Danmark.