Manal

Jeg er fra Damaskus i Syrien og er 37 år gammel. Jeg kom til Danmark for lidt over halvandet år siden. Jeg har tre børn på 18, 13 og 8 år.

Mit liv i Syrien var fint. Jeg havde job som engelsklærer ved et privat institut, og min mand arbejdede som ingeniør. Vi boede i et stort, komfortabelt hus i et område af Damaskus, der hedder Al Moadamia. Da konflikten begyndte, ændrede alt sig pludseligt. Bomberne slog ned overalt, og en af dem ødelagde vores hus. Vi besluttede at leje et hus inde i centrum og fortsatte vores daglige liv.

En dag blev bilen stjålet, og vi modtog dødstrusler, så vi valgte at flytte igen. Jeg flyttede ind hos min mor med børnene. Da jeg tog hen til vores tidligere hjem, blev jeg tilbageholdt af en islamistisk gruppe, som ville have informationer om min søsters mand, der arbejdede i parlamentet. Det lykkedes mig at flygte, men jeg blev ved at modtage trusler. Jeg nægtede at give dem de informationer, de ville have, og en dag fik jeg en besked på min mobil. Der stod, at de havde min adresse og ville slå mig ihjel. Jeg skjulte mine børn hos bekendte og flygtede selv.

26. december 2014 ankom jeg til Danmark. Boede først i Sandholmlejren og flyttede derefter til Helsingør, hvor jeg arbejdede som oversætter mellem arabisk og engelsk. Derefter gik turen til Avnstrup og siden Roskilde. Her begyndte mit rigtige liv. Jeg deltog i masser af aktiviteter, bl.a. som Røde Kors-hjælper på Roskilde Festival. Efter 10 måneder fik jeg midlertidig opholdstilladelse i et år. Det betød desværre, at jeg ikke kunne få min familie til Danmark. Derfor besluttede de at rejse illegalt.

På vejen fra Tyrkiet til Lesbos var de udsat for en ulykke. Båden brød sammen, og mange familier druknede. Men min familie overlevede, fordi en tyrkisk fisker kom dem til undsætning. I Tyrkiet blev de interneret. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad der var sket med dem. Det var frygteligt.

Heldigvis huskede min datter, at jeg havde en Facebook-profil og sendte mig en besked om, at de var i live. På den måde fik vi kontakt. 10 dage senere lykkedes det dem at komme videre, og vi er nu sammen igen. Jeg har fundet et godt job og arbejder som volontør for en del organisationer. Så jeg er glad for mit nye liv.