Juan

Jeg er Juan fra Syrien. På universitetet i Damaskus læste jeg til landbrugsingeniør. Tung af sorg og med følelser der ikke kan beskrives, var jeg tvunget til at flygte. En flugt som foregik under umenneskelige forhold.

Mit liv i Danmark begyndte i Sandholmlejren. Derfra kom jeg til andre asylcentre. 2 års venten - siddende i forskellige centrevar som at sidde i fængsel. Isoleret fra omverdenen og livet udenfor.

Jeg gik i gang med at studere engelsk og kunne senere tolke for mine venner, fra arabisk og kurdisk til engelsk og vice versa.

I København deltog jeg i forskellige aktiviteter. Jeg blev frivillig i foreningen Trampolinhuset og hos Amnesty International blandt andet. Da jeg fik opholdstilladelse, viste det sig desværre at være i Nykøbing Sjælland kommune. 2 12 time væk fra København - mine frivillige jobs, ønsker og ambitioner.

Første dag var som et mareridt. Jeg kendte ingen, gaderne var tomme, og jeg følte mig på helt bar grund. Aktiviteterne jeg plejede at tage til foregik langt væk. Rejsen til København var besværlig og transportudgifterne høje.

Når jeg blev grebet af uro og nedtrykthed, begyndte jeg at tage billeder. Kameraet hjalp mig til at bryde isolationen og kedsomheden. Jeg vil gerne udvikle denne hobby og håber i fremtiden at kunne åbne et billedgalleri.

Nu er jeg tolk i foreningen Trampolinhuset. Har også været fotograf for Metroxpress og arbejdet med Venligboerne. Min fremtidsdrøm er at blive socialrådgiver og arbejde som tolk.

Til slut ønsker jeg at sige tak til dette land, der har givet os sikkerhed. Jeg håber, vi kan få lov til at være en del af samfundet og Danmarks rige kultur. At vi sammen kan tage del i livets mange muligheder.