Husam

husam

Husam Ejle

Vi levede i den smukke by Aleppo – en af verdens ældste byer. Vores tilværelse var rolig og stabil, og vi nød hvert et øjeblik. Kærligheden var forankret i vores liv. Børnene få skridt fra at afslutte deres universitetsuddannelser og begynde deres eget liv.

Det der skete, havde ingen forestillet sig. Den flotte og fredelige by forandrede sig til en kampplads, hvor brødre slog hinanden ihjel på grund af forskellige holdninger. Fredelige folk befandt sig midt mellem hammeren og ambolten. Sandheder blev blandet med løgne.

Jeg sad hver dag og ventede på, at mine børn skulle komme hjem fra universitetet, for ingen vidste, om de ville vende levende tilbage. Vi levede uden livets glæder. Der var ingen elektricitet, og den smule vand vi kunne få, var fra de forurenede brønde. Vi havde kun lige akkurat mad nok til at holde os i live.

For hver dag blev forholdene værre. Vi var tålmodige og håbede, at næste dag ville bringe noget bedre. Men da vores hus blev ramt og ikke længere var beboeligt, måtte vi modvilligt tage den vanskelige beslutning, som vi længe havde undgået: Afrejsen.

Læs teksten i sin helhed her

Husam Ejle er fra Aleppo i Syrien og freelance fotograf. Har i Danmark blandt andet arbejdet for Jydske Vestkysten. Følg hans arbejde her: https://www.facebook.com/Husam.Ejle.Photography