Abdul

abdul

Abdul Rahman Arafh

Den ultravenlige fyr taler sagte. Syrere er et larmende folkefærd, siger han, men ikke ham. Derfor er vi trukket ind i et afsides sofaarrangement på stueetagen i den udbyggede patriciervilla, der for en måned siden blev hans og 32 andre flygtninges midlertidige hjem skråt over for Frederiksberg Have i København.

Abdul Rahman Arafh er 28 år - to år yngre end mig – og alligevel er det, som om han har levet dobbelt så længe. Eller bare dobbelt så intenst?

Efter kun seks en halv måneders sprogkursus taler han flydende dansk. Engelsk taler han også. Og så selvfølgelig arabisk. Og fransk.

For nylig begyndte han i praktik på Københavns Universitetsbibliotek. I weekenderne ser han både syriske og danske venner, når han ikke hjælper med at tolke for Mahmoud og de andre af beboerne, der stadig mangler nogle præpositionsøvelser for at kunne forstå den nøjagtige ordlyd af skrivelserne fra Udlændingestyrelsen og Frederiksberg Kommunes ydelsesteam.

Alle i Abduls familie er uddannede: lærere, dyrlæger, you name it. Selv har han en kandidatgrad i automatisering og signalbehandling og har arbejdet som ingeniør.

Abdul Rahman Arafh var en af dem, der kæmpede. Ikke med våben, men med fredelige protester, internetkampagner, Facebook, YouTube-videoer og håb.

Uddrag fra interview i Berlingske, der kan læses i sin helhed her

Abdul Rahman Arafh fra Hama i Syrien er uddannet Civilingeniør i automatisering og signalbehandling. Arbejder som softwareudvikler i et dansk IT firma.